AI i kvalitetssikring

AI er kommet for at blive. Også i byggeriet, hvor teknologien åbner nye muligheder for at lette nogle af de opgaver, der fylder i hverdagen. Hos Byggeprojekt er vi nysgerrige på, hvordan de muligheder kan gøre vores værktøjer mere hjælpsomme for dig.

Kvalitetssikring er et oplagt sted at tage fat. Her bruger du tid på at beskrive, placere og fordele registreringer – ofte mange gange i løbet af en gennemgang. Med AI kan vi hjælpe med en del af det arbejde. Målet er at give dig mere tid til selve gennemgangen og gøre det lettere at få dokumentationen på plads undervejs.

Mindre indtastning på byggepladsen

Når du går en mangelgennemgang, tager selve registreringen også tid. Du skal beskrive forholdet, angive rummet og finde den ansvarlige. Med AI i Byggeprojekt Kvalitetssikring får du nu hjælp til at udfylde oplysningerne med udgangspunkt i et foto.

Fra foto til forslag

Tag et billede af manglen, og lad AI hjælpe dig videre med registreringen. Funktionen kan foreslå:

Beskrivelse: Forslag fra det mangelbibliotek, der er tilknyttet projektet.
Rum: Forslag baseret på billedanalyse og rumbetegnelser fra tegningen.
Underentreprenører: Forslag til, hvem opgaven skal sendes til.

Du gennemgår forslagene, tilpasser oplysningerne og gemmer registreringen.

Mere ensartet dokumentation

Den samme mangel kan blive beskrevet på mange måder. Det gør det sværere at sammenligne registreringer og få øje på gentagne problemer.Når AI foreslår beskrivelser fra et fælles bibliotek, får teamet hjælp til at bruge de samme betegnelser. Det giver mere ensartede registreringer og et bedre grundlag for at følge op på tilbagevendende mangler.

Du vælger, hvad der bliver gemt

AI-forslagene kan ændres, og du kan fortsætte manuelt, hvis et forslag ikke passer til det, du ser. Funktionen er valgfri, og den faglige vurdering ligger fortsat hos dig.

Wildcard SSL