Sundmolehusene udgør et boligbyggeri i Nordhavn, hvor ny bebyggelse indpasses i et område præget af bevarede pakhuse og få, nøje udvalgte byggefelter. Projektet markerer det første nye byggeri på Sundmolen og indgår som en del af områdets gradvise udvikling.
Bebyggelsen rummer både lejligheder og byhuse og er disponeret med fokus på variation, byliv og samspil mellem bygninger og uderum. Facadernes forskydninger skaber et levende udtryk, hvor lys og skygge bidrager til oplevelsen af volumen og detaljering.
Sundmolehusene er udformet med et enkelt og nordisk arkitektonisk udtryk, hvor materialevalg og detaljering spiller en central rolle. Bebyggelsen kombinerer tegl i lyse, varme nuancer med facadeelementer i mat bronzefarve, hvilket bidrager til et roligt og sammenhængende helhedsindtryk.
De grønne byrum fortsætter gennem bebyggelsen i form af halvoffentlige gårdrum og grønne øer. Grønne taghaver på de lavere tagflader bidrager til områdets grønne karakter, mens alle boliger har egen altan som supplement til fælles uderum.
Boliger: 72 lejligheder
Byhuse: 11
Certificering: DGNB Guld-certificeret