Spar penge og øg kvaliteten i udbud af forsyningsopgaver

1 minutter læsning
Jun 18, 2020 2:40:15 PM

Med en professionel udbudshåndtering får I nemt styr på selv de mest komplicerede udbud. God dokumenthåndtering og struktur giver jer overblik og er med til at sikre, at forsyningsopgaverne bliver løst hurtigt og effektivt.

Der er udfordringer nok at få øje på i forsyningssektoren. Ændringer i klimaet skaber behov for samarbejde mellem fremtidens forsyningsselskaber for at finde løsninger på tværs af hidtidige grænser og skel. Samtidig ændrer vores samfundsdemografi og fordelingsmønstre i vores energiforbrug sig. Det stiller alt sammen store krav til en effektiv styring af de forsyningsopgaver, som fremover sendes i udbud.

Vælg et brugervenligt system til håndtering af udbud

Med en professionel løsning fra Byggeprojekt.dk får alle tilknyttede brugere direkte besked, når udbudsmateriale sendes ud eller opdateres – og I kan se, hvem der har læst det. I får database-funktion til at holde styr på alle jeres leverandører og samarbejdspartnere og kan køre mange sager sideløbende uden at tabe overblikket under udførelse af opgaverne.

Passer til alle udbudsformer

Vores projektweb understøtter alle projekttyper og samarbejdsformer. Det sikrer jer en effektiv afholdelse af alle former for udbud – hvad enten I gennemfører fx et procesorienteret udbud, mini-udbud, rådgiverudbud, afholder en prækvalifikation, udliciterer en rammeaftale eller indhenter tilbud digitalt.

I har mulighed for at inkludere specifikke afleveringskrav, og projektwebben understøttes naturligvis af en mobilversion, som passer til alle tablets og smartphones. På den måde er indholdet altid inden for rækkevidde.

Hold styr på aftalegrundlaget

Ofte vil det være sådan, at det grundlag og de tegninger, som en kontrakt indgås på, løbende ændres i projektforløbet. Det kan dog engang imellem være nødvendigt at gå tilbage og orientere sig i det oprindelige aftalegrundlag og se på, hvilke forudsætninger I indgik samarbejdet på.

Det kan være vanskeligt, hvis I anvender e-mails eller cloud-deling, som hverken har en log over ændringer eller et godt versioneringssystem. Med en løsning fra Byggeprojekt.dk har I derimod altid fuldstændig klarhed over aftalegrundlaget – også selv om projektet modnes, og der tilføjes nye oplysninger og tegninger.

Giver samarbejdspartnere en fast struktur at forholde sig til

Sidst, men ikke mindst, giver et professionelt projektweb en struktur, som kan anvendes igen og igen. Hvis I ofte arbejder med en række faste samarbejdspartnere, bliver det lettere for dem at navigere i jeres sager og udbud, fordi strukturen er ens fra gang til gang. Det mindsker forvirring og risiko for misforståelser og fejl.

Book demo