Skou Gruppen: ”Vi har fået større driftssikkerhed og lettet arbejdsgangen betydeligt”

2 minutter læsning
Jun 28, 2020 1:14:28 PM

Skou Gruppen i Hørsholm har med Byggeprojekt.dk’s projektweb øget produktiviteten markant blandt sine tilbuds- og projektteams

Skou Gruppen i Hørsholm har travlt – og væksten har fået hoved- og totalentreprenørfirmaet til at vælge Byggeprojekt.dk som afløser for flere forskellige online IT-værktøjer:

”Med tiden blev det rigtig tungt, fordi vi manuelt var nødt til at binde alle processer og værktøjer sammen. Det skabte unødig spildtid og frustration hos vores medarbejdere ”, forklarer adm. direktør Martin Skou Heidemann.

Med vores nye projektweb har vi både fået større driftssikkerhed og lettet arbejdsgangen betydeligt. Systemet klarer automatisk mange af de processer, vi før lavede manuelt”.

Produktiviteten stiger og usikkerheden forsvinder

”Vi kan se, hvor meget nemmere det er at køre tilbudssager nu – og også at overdrage dem til projektteams, når det er tid til udførelse. Det forenkler arbejdsgangene virkelig meget”.

Samtidig giver f.eks. logbogs-funktionen Skou Gruppen klare fordele ved blandt andet indhentning af priser fra underleverandører:

”Før var vi altid spændte på, hvem der ville svare tilbage med en pris, når vi sendte forespørgsler ud. Med vores nye projektweb kan vi se, hvem der har modtaget og reageret på vores henvendelser. Det gør det langt lettere for os at ramme den rigtige pris”, forklarer Martin Skou Heidemann.

”Og så kan vi dokumentere, hvem der vidste hvad og hvornår. Der opstår ikke længere uenighed om, hvorvidt en given samarbejdspartner har vidst eller ikke vidst besked om en specifik detalje. Det kan vi bare slå op”.

Rammer 100 procent plet

Martin Skou Heidemann er særligt imponeret over, at selv om Byggeprojekt.dk’s projektweb ikke er udviklet specifikt til Skou Gruppens behov, så virker systemet nærmest skræddersyet:

”Der har ikke før været ét system, som kunne alt det, vi havde brug for. Vores nye projektweb overflødiggør alle de værktøjer og manuelle processer, vi selv før sad og sloges med for at få alle processer til at spille sammen. Det er befriende”, siger han.

”Og så er det fedt, at det ikke bare er et eller andet amerikansk system, som mere eller mindre kan tilpasses. Denne projektweb passer fuldstændig til de behov, den danske byggebranche har – vores regler for licitationer, vores procedurer osv. Det hænger bare sammen”, siger Martin Skou Heidemann.

Et råd med på vejen

De varme toner til trods har den adm. direktør dog et godt råd til andre i branchen:

”Jeg vil på det kraftigste fraråde alle vores konkurrenter at købe systemet”, slutter Martin Skou Heidemann med et grin.

 

Book demo